Rundt plankebord med bøger

Plankeborde går aldrig af mode

h6

Boligindretning og trends skifter konstant, både tiderne, vores egen alder, og samfundet dikterer nye trends og sætter rammer for hvad vi ønsker at omgive os med i vores bolig.

Noget der dog aldrig går af mode er plankeborde, de naturlige og holdbare materialer gør plankeborde til perfekte spiseborde der holder hele livet, uanset hvor mange gange du vælger at ændre indretningen omkring det.

Lille plankebord med kaffebakke

Solidt håndværk der kan holde til lidt af hvert

Et plankebord er et stykke godt solidt håndværk, der kan holde til lidt af hvert. Skulle gæsterne risikere at spilde til festen skal du ikke være bekymret du kan altid pudse dit plankebord med lidt sandpapir og så give træet lidt olie, så står det så fint som nyt.

Det er selvfølgelig kun de mere alvorlige pletter der kræver denne behandling, til hverdag kan vand og sæbe tage det meste. Et plankebord er ganske let at holde. 

En investering der kan betale sig

Hvis du vil have et flot og massivt plankebord med plads til hele familien, så kan det godt være du skal have lidt flere penge op af lommen, end hvis du bare kører ned i det nærmeste bolighus og køber det første og det bedste spisebord du ser.

Et plankebord kan nemlig nemt koste over 20.000 kroner, men det er til gengæld et bord der holder resten af livet, derfor er det en bæredygtig investering der sagtens kan betale sig i det lange løb.

Selv om du flytter flere gange i livet, så vil dit plankebord sagtens kunne holde til at komme med.

Bord, sav og høvl

Lav det selv, eller køb i en butik

Der er efterhånden flere og flere der kaster sig ud i at lave deres eget plankebord. Dels fordi det ellers kan være meget dyrt at få lavet et flot plankebord, men også fordi man så får et helt unikt bord som ingen andre har.

Med det rette værktøj er det skam også en ganske overkommelig opgave, du skal blot give dig god tid og være lidt tålmodig og omhyggelig for at få et godt resultat.

På nettet kan du finde masser af vejledninger til hvordan du selv laver dit eget plankebord.

Alternativt kan du også købe dit plankebord i en fysisk eller online butik, og vil du gerne spare lidt penge kan du også sagtens købe et brugt bord. De holder dog prisen ret godt, da de netop er meget solide.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *