mad uden kød

Sådan kan du invitere gæster til middag i 2021

h6

Det forgangne år har nok ikke budt på mange middagsgæster, men det ændrer sig forhåbentligt snart. Når tiden til gæster kommer igen, har du chancen for, at tænke ud af boksen, og sammensætte en trendy menu. 

Der er mange måder at tænke anderledes, når det kommer til mad og drikke. Der findes en hel del nytænkende ideer derude, og her finder du nogle af dem. 

Gin Tonic

Servér lækker vegetarisk mad

Et af de centrale elementer, når man inviterer gæster til middag, er selvfølgelig maden. Det er derfor også her, der kan gøres lidt ekstra ud af aftenen. 

Ofte kan det virke som om, der er en bestemt formel, man skal følge, når man sammensætter en sådan menu. 

Derfor bliver det ofte gentagende og måske endda kedeligt. Hvis du vil følge en af tidens store tendenser indenfor mad, så er det vegetarisk mad, der skal på bordet. 

Der er mange grunde til at vælge et vegetarisk måltid. Det er lækkert og friskt, og så er det meget bedre for miljøet end mad med kød. 

For nogle virker det måske udfordrende at servere mad uden kød, men det er en god udfordring at tage. 

Man kan kaste sig ud i en vegetarisk version af en klassisk favorit som eksempelvis lasagne. Det kan også være, at man vil kaste sig ud i en udenlandsk ret og dermed prøve noget helt andet. Der er masser af muligheder i vegetarisk mad. 

Unikke og personlige cocktails

Noget, der virkelig kan gøre en middag med gæster speciel, er lækre cocktails. De fleste er vilde med en god cocktail enten før eller efter maden. Det er her, du som vært kan vise noget personlighed frem. 

En af tidens helt store trends er at fremstille sin egen alkohol, som kan bruges i drinks. Gin er et eksempel på en af de typer alkohol, som du kan give dit helt eget præg. Lav din egen gin med et sæt, der gør det muligt at fremstille helt unikke smage. 

Hjemmelavet gin kan bruges i cocktail og serveres for dine gæster. På den måde er det muligt at lave personlige og unikke cocktail, som helt sikkert vil imponere gæsterne. 

Æbletærte

Simpel dessert til den søde tand 

Ingen middag er komplet uden dessert. Det vil mange sige sig enig i, og desserten kan heldigvis være enkel og lækker på samme tid. 

For at tage den trendy vej i valget af dessert, kan man kigge på sæsonens frugter. I sommerens jordbærsæson er en hjemmelavet jordbærtærte et fantastisk valg. Her er bærrene søde, og de kan findes i store mængder til en lav pris. 

I efteråret, hvor mange æbler er i sæson, kan disse bruges til eksempelvis æblekage. Dessert kan gøres meget enkelt og stadigvæk være utrolig lækkert. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *