guitar

Sådan bliver du god til guitar

h6

Har du lyst til at lære at spille guitar? Det er altid svært at komme gang, eller også er det let at komme i gang, men svært at komme videre end til de første trin. Det bliver hurtigt træls, gør ondt i fingrene, og så vil man hellere lave noget andet end at øve sig. Det er klart at man bare skal fokusere, blive ved og arbejde hårdt, men der er også nogle andre ting, man kan tænke over, når man prøver at blive god.

Begyndelsen er hård

Der er en anerkendt teori om det at lære et instrument, som siger at der er fire faser i processen. I første fase køber du guitaren. Det er vigtigt at finde en guitar, der er i god kvalitet, men man skal også passe på med at bruge for mange penge på projektet. Kig på en hjemmeside som denne for at få nogle gode tips til køb af guitar: http://xn--kbguitar-54a.dk/

Første fase er, når du har købt en guitar og står foran spejlet og føler dig sej. Du ved ikke helt, hvad du er ved at kaste dig ud i, og du har en åben glæde og umiddelbarhed i forhold til guitaren. Du er ubevidst om, hvad du ikke ved. I anden fase er du bevidst om, hvad du ikke ved. Her har du sat dig lidt ind i guitarens struktur, du har lært en smule akkorder, men det er bare så svært.

guitarspil

Det er i denne anden fase, at det kan virke helt uoverskueligt og træls at skulle blive ved. Det er dog også her, at de fleste går i stå, men hvor det er vigtigt at blive ved, og at huske på, at du gerne vil blive god til guitar. For når du bliver ved, kommer du til tredje fase.

Når du bliver bedre

Når du begynder at blive god til de svære ting, akkorderne og melodierne, og du for længst har fået hård hud på fingrene, er du ved at være i tredje fase. Her er du en dygtig guitarist, og det tager lang tid at komme hertil. Det føles godt at være i tredje fase, fordi du kan spille alt det, du hele tiden gerne har villet kunne. Du er bevidst om, hvad du ved. Det vil dog også sige, at du hele tiden skal koncentrere dig, og det er stadig hårdt.

Langt de fleste ender deres rejse her i den tredje fase, hvor de forbliver i resten af deres liv. Det er godt og imponerende, men det er ikke helt lige så tilfredsstillende som fjerde fase. I fjerde fase er du nemlig ubevidst om hvad du ved, hvilket betyder at du kan spille alle de svære ting helt intuitivt. Med andre ord er du blevet så god, at det ikke længere er svært for dig. Det er altså bare med at blive ved og slide, hvis du en dag gør dig forhåbninger om at have det sådan med din nye guitar.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *