Kunstmuseum

Gode idéer til en forlænget weekend

h6

Det er efterhånden et stykke tid siden, at sommeren gik på hæld og for mange har hverdagen lige så stille meldt sin ankomst. Det kan dog være feriestemningen og rejsefeberen stadig hænger i dig. Derfor kunne det være en god idé med en forlænget weekendtur. Der er masser af muligheder for at få en spændende tur om det er med kæresten, familien eller måske vennerne. 

Vær kulturel i Berlin eller London

Der er mange muligheder for at få et kulturelt pust i nogle af verdens største hovedstæder. Berlin og London ligger ikke meget mere end en times tid i flyver fra Danmark og byder altså på gode oplevelser. Du kan se på kunst på Tate Modern i London eller på Hamburger Bahnhoff i Berlin, der begge er to anerkendte kunstmuseer. Hvis du mere er til historie, er der også rig mulighed for det i begge byer. Især i Berlin kan du se mindesmærker fra Den Kolde Krig. Der er også masser af sport at se. Er du til fodbold, har både England og Tyskland nogle af verdens bedste fodboldspillere i deres ligaer. 

Kvinde i sauna

Slap af i Sverige

Det kan dog også være, du har behov for at få sat alt på pause og tage en afslappende weekend i Sverige på Ystad Saltsjöbad. Her er der virkelig tale om forkælelse. Efter en hård uge på arbejdet, kan det være rigtig tiltrængt at trække stikket og bare tage hånd om sig selv. Det er der bestemt mulighed for i Ystad Saltsjöbad. Her hopper du blot i tøflerne og badekåben og lader dig ellers indhylle i den afslappende stemning. Der er mulighed for at bade i deres pool, på stranden, der ligger blot 20 meter derfra eller nyde de varme kilder. Spaområderne og træningsfaciliteterne har åbent fra 9.00 til 24.00, og du kan derfor tage det hele i dit tempo. Det er blot 93 kilometer fra København, og er derfor en fantastisk mulighed, hvis man trænger til virkelig at afstresse. Du kan også give en Ystad Saltsjöbad deal i gave til en, der virkelig trænger til et pusterum i hverdagen. Det kunne jo være, du var heldig nok til at, de ville invitere dig med. 

Kæresteferie i Paris

Er det blot dig og kæresten, der skal afsted, er det oplagt at tage på en tur til kærlighedens by, Paris. Her er der et væld af muligheder. Er I til shopping, er Galaries Lafayette et besøg værd. Det er et kæmpe stormagasin, der har butikker i alle prisklasser, og så er det et fantastisk syn i sig selv. I kan også tage på Louvre og se Mona Lisa, eller nyde udsigten fra Eiffeltårnet. Hvis I blot ønsker en stille weekend, er Paris en fantastisk by at gå rundt i, både om dagen og om aftenen. Naturligvis er der også et stort udvalg af spisesteder. Helt perfekt til kæresteferien. 

Bro i Paris

Bliv i vante omgivelser

Man behøver dog ikke tage langt væk for at få en skøn forlænget weekend. Det kan sagtens lade sig gøre at blive inden for Danmarks grænser. Du kan for eksempel tage på familietur til Lalandia. Der er masser af muligheder for en blanding af sjov og afslapning. I kan naturligvis tage i vandlandet, men der er også mulighed for at skøjte, bowle og for de mindste er der også et legeland. Med egen feriebolig er det muligt at have det sjovt i løbet af dagen, og derefter trækker sig tilbage med en god film om aften. En forlænget weekend på egne præmisser. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *