hvalp

Har du styr på alt i forbindelse med hunden?

Står du og skal anskaffe dig en hund inden så længe? Så går du måske og tænker over, hvad for noget udstyr, du skal bruge til din nye hund. Måske du allerede har være på din første shoppetur. Uanset om man skal have en hund for at tage til udstillinger, eller om man anskaffer sig en hund for at hygge med den derhjemme, så kræver de en del udstyr. Der kan naturligvis være tale om noget mere specifikt træningsudstyr til udstillingshunden, men af det helt basale hundeudstyr, så har alle hunde brug for det samme.

Det hundeudstyr, som man bør anskaffe sig som det basale, er:

  • Madskål
  • Drikkeskål
  • Hundekurv
  • Hundebur
  • Udstyr til pelspleje
  • Halsbånd og hundesnor
  • Aktivitetslegetøj

Skåle til mad og vand

Det er naturligvis essentielt, at man anskaffer sig en skål til mad og en skål til vand. Hunden skal have adgang til frisk vand hele tiden. Og selvom hunden ikke har lige så sart mave som os, så skal man stadig sørge for at rengøre skålene jævnligt, så der ikke ophober sig en masse skidt og bakterier.

Hundekurv eller hundebur som hundens base

Hundekurven er vigtig for, at hunden har sin ege base. Den skal have sit eget lille område i hjemmet, hvor den kan trække sig tilbage og føle tryghed. For nogle er det en blød hundekurv. Andre hunde finder stor tryghed i et hundebur – eventuelt med et klæde henover, så det virker lidt som en hyggelig hule. Sørg for at hunden kan ligge og sove blødt. De hunde, der ikke har en hundekurv, og som ikke tilbringer søvnen i sofaen, får ofte slidt pelsen af på albuerne og eventuelt får hår hud i området. Hunde vil gerne sove rart ligesom os mennesker.

Udstyr til pelspleje

Alt efter hvilken type hund man har, så skal man have noget egnet udstyr til pelspleje. Særligt de langhårede racer kræver meget pleje, da de ellers får filtknuder. Det er knap så kritisk med det korthårede hunde. Man anbefaler, at langhårede hunde børstes minimum en gang om ugen. Og uanset race, så er det vigtigt at have en negleklipper, som er beregnet til hunde. Dem til mennesker er ikke runde, som dem til hunde, og menneskets negleklippere vil derfor klemme neglen, inden den klipper, og det kan gøre ondt på hunden.

Halsbånd og hundesnor

Halsbånd og hundesnor er naturligvis nødvendigt, hvis man som en ansvarlig ejer vil lufte sin hund. Der findes mange forskellige typer af hundehalsbånd og seler, så det gælder om at vælge noget, der passer til hundens temperament og som du synes er behageligt at have i hånden.

Aktivitetslegetøj

Alle hunde har brug for at blive aktiveret – også selvom de bliver luftet hver dag. Af aktivitetslegetøj kan nævnes reb, bolte, bidedyr og diverse ting til at aktivere hundens hjerne. Skal hunden være alene hjemme i nogle timer hver dag, så kan det være en god idé at anskaffe sig en bold, som hunden skal trille med for at få godbidder ud af den.

Kørsel med hund i bilen

Skal du have hunden med i bilen, så husk at anskaffe dig et godkendt transportbur. Det beskytter både hund og passagerer i bilen under en eventuelt ulykke. Skal i til udstillinger rundt omkring i landet, er det derfor en nødvendighed.

Parkering ved hundeudstillinger i København

Når man skal til udstillinger, så er det også værd at huske på, at der ikke kun er udgifter i forbindelse med selve hundeudstillingen. Tager man til storbyer som København, så er der nogle rimelig heftige priser for parkering. Desto tættere man kommer på centrum, desto dyrere bliver parkeringen.

 

parkering

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *